EU’s lovgivning om forsyningskæder forpligter virksomheder til at operere på en fair og bæredygtig måde

De nye foranstaltninger vil også gå videre end tværsektoriel lovgivning som f.eks. Frankrigs lov om pligt til at være på vagt og Tysklands kommende lov om forsyningskæden, idet virksomhederne forpligtes til omhyggeligt at forvalte sociale og miljømæssige virkninger i hele forsyningskæden, herunder deres egne aktiviteter. I betragtning af den planlagte lovs vidtrækkende virkning er dette, hvad den betyder for virksomhederne.

Udkastet til den europæiske lov om forsyningskæden kræver, at EU-virksomheder omhyggeligt håndterer sociale og miljømæssige påvirkninger i hele deres værdikæde, herunder direkte og indirekte leverandører, deres egne aktiviteter samt produkter og tjenesteydelser.

Målet er at sikre overholdelse af gældende menneskerettighedsstandarder og miljøbeskyttelse for at fremme en mere retfærdig og bæredygtig global økonomi samt ansvarlig virksomhedsledelse. Ved præsentationen af udkastet bemærkede EU-kommissær for retlige anliggender Didier Reynders, at “kun virksomheder, der ikke skader miljøet og respekterer menneskerettighederne fuldt ud, bør operere i EU”.

Udkastet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2022, og det næste skridt er, at Europa-Parlamentet skal nå til enighed om en holdning, hvilket forventes at ske i maj 2023. EU’s medlemsstater vil derefter have to år til at omsætte direktivet i deres egen nationale lovgivning. Lande med deres egen lovgivning, som f.eks. Tyskland, hvor den nye LkSG skal træde i kraft i januar 2023, vil skulle revidere og stramme lovgivningen.

• Loven omfatter europæiske virksomheder og organisationer fra andre lande, der opererer i EU, med 500 ansatte eller derover og en omsætning på mindst 150 millioner euro. Dette berører ca. 9 400 virksomheder.
• For højrisikosektorer, hvor risikopotentialet for både mennesker og miljø er særlig stort, skal direktivets krav allerede opfyldes af organisationer med mindst 250 ansatte og en omsætning på 40 mio. euro. Det drejer sig bl.a. om tekstil- og læderindustrien, land- og skovbrug, fiskeri og minedrift. Der gælder en overgangsperiode på to år for disse industrier. Det berører ca. 3.500 virksomheder.
• Små og mellemstore virksomheder er ikke direkte berørt af loven, men indirekte, f.eks. som leverandører til større berørte virksomheder.
• Følgende juridiske enheder er omfattet af forordningen: aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, selskaber med begrænset ansvar, regulerede finansielle selskaber og forsikringsselskaber.

• De berørte virksomheder skal opfylde deres forpligtelser til at udvise virksomhedens fornødne due diligence i hele forsyningskæden med hensyn til menneskerettigheder og miljø. For at gøre dette skal følgende skridt gennemføres:
• Identificere faktiske eller potentielle negative virkninger på menneskerettigheder og miljø. Derefter skal der træffes passende foranstaltninger til at forebygge, afbøde og afhjælpe dem. (For højrisikobrancher bør dette kun gælde for alvorlige menneskerettigheds- og miljøkrænkelser inden for den pågældende branche).
• Due diligence skal integreres i virksomhedens politikker og ledelsessystemer.
• Virksomhederne skal etablere en procedure for klager og sikre, at alle i forsyningskæden har adgang til den.
• Der skal gives gennemsigtige og offentlige oplysninger om opfyldelsen af virksomhedens forpligtelser til at udvise due diligence, herunder en årsrapport.
• Virksomheder med en årlig omsætning på over 150 mio. EUR skal redegøre for, hvordan de agter at bidrage til Paris-klimaaftalens emissionsreduktionsmål gennem en omstillingsplan.
• Tilsynsråd og bestyrelser skal også være opmærksomme på overholdelses- og due diligence-forpligtelser og indhente passende oplysninger fra ledelsen.

Forpligtelsen til at udvise den fornødne due diligence gælder ikke kun for en organisations egne forretningsaktiviteter eller dens datterselskabers aktiviteter, men også for direkte og indirekte leverandører (forudsat at der er tale om et etableret eller permanent forretningsforhold) samt for anvendelsen og bortskaffelsen af de producerede varer.

Europæiske virksomheder har et ansvar for at sikre, at de selv, brugerne af deres produkter og deres leverandører ikke krænker menneskerettighederne, biodiversiteten og miljøet, f.eks. ved at respektere:

• grundlæggende arbejdstagerrettigheder, som også er fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) grundlæggende arbejdsstandarder, f.eks. foreningsfrihed, forbud mod børne- og tvangsarbejde, ligeløn, forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv osv.
• Menneskerettigheder som f.eks. personlig frihed og sikkerhed, fysisk integritet, retsevne og lighed for loven, privatlivets fred, fysisk frihed, mad og grundlæggende tjenesteydelser samt rekreation og fritid.
• Beskyttelse af biodiversitet og økosystemer.
• Beskyttelse af vand og den luft, vi indånder.
• Bekæmpelse af klimaændringer.

Europas største økonomi vedtog den 11. juni 2021 sin lov om forsyningskædepligt eller Lieferkettensorgfaltspflichtengesetz, men EU-Kommissionens lovforslag går langt videre end denne lov:

• Flere virksomheder med henholdsvis 500 og 250 ansatte falder ind under den europæiske forordning. Til sammenligning gælder Tysklands lov kun for virksomheder med mere end 3.000 ansatte (og mere end 1.000 ansatte fra 2024).
• EU-direktivet kræver, at virksomhederne skal overveje hele forsyningskæden som brugere og aftagere af produkterne og ikke kun de direkte leverandører, som det er tilfældet med den tyske lov.
• Den nye EU-forordning indeholder et muligt civilretligt ansvar for virksomheders administrerende direktører, så de berørte personer kan sagsøge om erstatning ved europæiske domstole.

EU-virksomheder kan også holdes civilretligt ansvarlige i henhold til forsyningskædeloven, hvis overtrædelsen af menneskerettighederne eller miljøbeskyttelsen er begået af en leverandør, som de arbejder permanent eller regelmæssigt sammen med. Virksomhederne kan være fritaget for ansvar, hvis de har indgået adfærdskodekser med handelspartnere, og hvis det er blevet kontrolleret, at de overholder dem.

Virksomhederne skal sikre overholdelse af lovkravene ikke kun for dem selv og deres datterselskaber, men også for deres leverandører i hele værdikæden, dvs. alle aktiviteter i forbindelse med produktion af varer eller levering af tjenesteydelser, herunder alle forretningsforbindelser opstrøms og nedstrøms.

De berørte virksomheder skal derfor kontrollere nøjagtigt, hvor de leverede varer kommer fra, hvordan de er blevet produceret, og hvilke konsekvenser dette har haft for miljøet og klimaet. I tilfælde af import fra tredjeverdenslande kan det vise sig at være en større udfordring at kontrollere hele forsyningskæden.

For at forberede sig på alle kravene i den nye forordning på en juridisk sikker måde bør virksomhederne foretage en løbende og forståelig risikovurdering. Ved hjælp af en fleksibel revision af forretningspartnere som en integreret del af Compliance Management System (CMS) kan virksomhederne samtidig opfylde og dokumentere deres due diligence-forpligtelser.

En anden gennemprøvet komponent i CMS’et er et digitalt whistleblower-system, som opfylder kravene i den nye forordning om gennemførelse af et klagesystem. Med begge værktøjer er de ansvarlige afdelinger tilstrækkeligt og juridisk forberedt på kravene i EU’s forsyningskædelov.

Små og mellemstore virksomheder påvirkes indirekte af EU’s lov om forsyningskæden, fordi store virksomheder på mellemlang sigt også vil forpligte deres leverandører til at overholde forpligtelsen til at udvise rettidig omhu.

Dette kan dog meget vel være en mulighed for SME’er, fordi de organisationer, der klart positionerer sig og forbereder sig på et tidligt tidspunkt, vil drage fordel af konkurrencefordele i forhold til deres rivaler. Dette kræver dog ikke blot ressourcer, men også omfattende knowhow. Derfor giver det mening, især for SME’er, at satse på holistiske løsninger, der digitalt kortlægger disse processer og hjælper dem med at overholde alle krav.

For at lette byrden for SME’erne indeholder loven forskellige støtteforanstaltninger. F.eks. kan omkostningerne ved at opfylde kravene om nødvendigt støttes med statsstøtte.

Tegnene var grønne fra starten. I december 2020 udtalte alle 27 EU-medlemsstater sig til fordel for en europæisk lov om forsyningskæder. I marts 2021 vedtog parlamentsmedlemmerne et lovforslag om virksomheders ansvarlighed og due diligence. EU-Kommissionen udarbejdede derefter et udkast og fremlagde det i februar 2022.

De næste skridt er, at forslaget skal forelægges for Europa-Parlamentet i maj næste år. Eksperter forventer, at det stadig vil blive drøftet intensivt i Parlamentet, inden loven om forsyningskæden vedtages med eventuelle nye standarder på et tidspunkt i 2023.

Der har været en del kritik af lovforslaget, især at det ikke går langt nok og stadig indeholder huller.

Et kritikpunkt er f.eks., at mange virksomheder ligger langt under tærskelværdien og derfor ikke vil blive berørt af forordningen. En anden frygt, som ikke-statslige organisationer giver udtryk for, er, at lobbyisterne vil få stor indflydelse på EU-niveau, og at vedtagelsen af loven enten vil tage for lang tid eller blive alvorligt svækket.

Andre frygter en stigende byrde for de berørte virksomheder, som også har lidt under Covid-19-pandemien, samt en enorm mængde kontrol og bureaukrati. Industri- og erhvervskredse har også givet udtryk for bekymring for konkurrencemæssige ulemper som følge af for meget regulering.